Søndagstræning i Djursland

til træning eller adfærdsrådgivning

Søndagstræning er for hunde i alle aldre.

Hver søndag vil jeg have fokus på et bestemt tema, så du og din hund bliver godt klædt til at kunne håndtere forskellige situationer og udfordringer.

Søndagens tema vil som udgangspunkt altid starte med teori, som foregår indendørs. Her viser og forklarer de øvelser, som du derefter kan træne med din hund, når vi fordeler os og træner udendørs. Der er mulighed for at træne indendørs i hallen, hvis vejret er for regnfyldt. I så fald vil vi træne på skift, hvis vi er mange.

Du har også mulighed for at træne dine egne ting, hvis du eksempelvis savner et sted at træne hund med forstyrrelser fra andre – eller, du måske bare vil træne din hund i at “være” i nærheden af andre.

Du tilmelder dig pr. gang ved at sende 100 kr på mobile pay 30890017 og skrive “søndagstræning + dato” i kommenterfeltet.
Træningen foregår i Lyngsbæk – Lyngsbækgårdvej 8, 8400 Ebeltoft – kl 15-17 på søndage.

Datoer og tema:

6. oktober: Selvkontrol/impulskontrol – Valget er dit kære hund – Hvorfor er det vigtigt?

13. oktober: Efterårsferie

20.Oktober: Indkald – Få inspiration til at øve indkald på forskellige måder, så det bliver en fest og fyldt med glæde og forventninger. Trænes med og uden forstyrrelser alt efter hvad den enkelte hund har brug for.

27. oktober: Hilse og passere andre – vi træner at hilse på mennesker og evt. andre hunde og også at kunne gå forbi dem uden at hilse.

3. November: Jagt på Lyngsbækgård – Ingen træning.

10. november: Den gode gåtur – hvad er det og hvordan skal din hund gå? Du får tips og ideér til hvordan du kan få ro på gåturen, hvordan du forholder dig, når I evt. møder udfordrende forstyrrelser.

17. november: Spor: Vi laver godbids-spor og lader hundene finde og gå dem. Hunde elsker at bruge næsen, så et sporsøg er noget næsten alle hunde eeelsker 🙂

24. november: Ingen træning

1. december: Teorien vil være forberedelser til julen og nytårsaften – og derefter forskellig blandet træning, hvad der er lyst og brug for.

8. december: den lader jeg foreløbig stå åben – du er velkommen til at foreslå et emne

15. december: den lader jeg foreløbig stå åben – du er velkommen til at foreslå et emne.

Vil du vide mere?